Det indeholder forskellige genrer, som kælenavne, gyser- og nonsenshistorier, lude, rim og remser, gådevitser, tunge-twistere, sprogligt pjat, osv.
Sproget bliver forandret og tilpasset situationer i hverdagen.
Gåde og gådevitser
Det er en spørgsmål-svar-formel. At svare på disse spørgsmål kræver sproglig viden, logisk sans, fantasi, viden om verden samt kendskab til et kulturelt præget billedsprog, fordi svaret er ofte logisk, men absurd.Det kræver forskellig viden og forståelse for forskellige gåder og gådevitser.
Gyserfortællinger
De skal indeholde spændning. Tilhøreren forventer noget uhyggligt, men ved ikke hvordan og hvornår det sker.Gysefortællinger kan slutte som en parodi.
Den mest spændende fortælling er fortalt med brug af mange sproglige og dramatiske virkemidler, så som stemmeføring, pauser og gestik. Den gode fortæller er lydhører og reagerer på reaktioner fra tilhørerne. På denne grund kan en gysehistorie fortælles på mange forskellige måder.
"Alle børnene"-genren
Det dukker op omkring 1990 og indeholde tre sætninger. Først den som beskriver en norm for alle, derefter kommer undtagelsen og dens navn og til sidst undtagelsen fra normen, som er fortallt som en rim.Parodier
For at forstå en parodi skal man kende det som parodieres. Der bliver gjort grin med nogen eller noget, ligemeget om det er fx en kendt film, person, sang, osv.Det er en komisk efterligning af en forfatters stil, holdning, ordbrug og tonefald, som er rettet mod sprogets indhold- og udtrykside.
Rim og remser
Det er svært at kategorisere, fordi rim og remser er så forskelligartet sprogligt og inholdsmæssigt, dog findes der nogle fælles træk: dels en enkel og klar markeret rytme og dels brugen af forskellige rim-former, så som bogstavrim og enderim.Remserne har eller havde tit bestemte didaktiske funktioner og formål.
Videregivelse sker i forskellige sammenhæng og udtryksformer.
Med hjælp af disse genrer er det oftest nemmere for børn at udrede sig med kulturelle tabuer. Det kan alligevel formuleres med en passende distance.
Familien har en stor betydning for børns mundtlige legekulturelle former, fordi de har indvirkning på leg med sproget, fortællekompetencer, repertoire, generelt handlen og humor. At lege med sproget på de forskellige måder ske i mange familie- og festsituationer.
Vores kommunikative færdigheder tilegner vi os igennem samspillet med andre.
I dag har de nye medier også en stor indvirkning, som man ikke må glemme, når man betragter børns mundtlige legekultur, fordi medieindtryk og -former har en grundlæggende betydning i legekulturen.
Mundtlig leg adskiller sig fra andre af sprogets hverdagsfunktioner men hænger tæt sammen med hverdagsfunktioner, at afgrænse de to fra hinanden er oftest svært.
Pædagogen må overveje, hvordan de forholder sig til legekulturen. At skabe tid til legekulturen er vigtigt, men man burde altid vide hvornår man skal intervenere og støtte og hvornår man skal holde sig tilbage.
Pædagoger er i stand til at formidle sprog som et leg, hvis de slev kan lege med sproget. At formidle sprog vil inspirerer børnene til selv at lege videre med sproget.
I det pædagogiske arbejdsfelt vil pædagogen ofte komme i kontakt med den mundtlige legekultur af børnene og her opstår så chancen eller muligheden for at snakke om det, forklare måske noget eller udvikle en opgave til institutionen eller gruppen, fx. at skrive en egen vitsebog.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen