Vittigheder

Jeg har været i en SFO for at få nogle vittigheder fortalt og i et fritidshjem.
Børnene var ikke forberedte og de fleste kunne ikke fortælle en vits. Dog har jeg fået et par stykker fortalt:

Slangeungen spørg slangemoren:
”Mor, er vi egentlig giftige?”
Moren siger: ”Ja, min skat, det er vi. Hvorfor?”
”Fordi jeg har lige bidt mig på tungen.”
en pige, 9 år

Hvorfor kan en blondine ikke lave isterninger?

Und glemmer altid opskriften.
en pige, 11 år

To frøer sidder ved vandet.
Siger den ene til den anden:
ӯv, det begynder og regne.
Lad os ser at komme i vandet ellers bliver vi våde.
en dreng, 8 år

Kalle er på gåtur med bedste.
På vejen ligger der en halvtredser.
Kalle er på vej ned for at samle den op.
”Kalle, hvad der ligger på jorden, samler vi ikke op!”
Lidt senere ligger der hundrede kroner på jorden.
Kalle er igen på vej ned for at samle den op.
”Kalle, jeg sagde jo, at det der ligger på jorden, samler vi ikke op!”
En stykke hen ad vejen ligger der bananskræl.
Bedste glider og ligger på ryggen.
”Kalle, hjælp mig op igen!”
”Nej, bedste, jeg må ikke samle op hvad der ligger på jorden!”
en dreng, 11 år

Alt i alt kan jeg sige, at børnene i dag fortæller ikke mere mange vittigheder. De er mere i gang med internettet og mobiltelefoner. En veninde, som arbejder som børnehaveleder har også bekræftet min teori. Hun siger at børnene begynder i førskolen med at fortælle vitser, men kun nå forældrene eller store søskende også fortæller vitser.
Hvis førskolebørn har hørt en vittighed, så plejer de at fortælle den om og om igen for en par uger ad gangen.
Med de nye medier er sojve film og billeder favoritter:

Eller børnene laver selv film:
to drenge, 12 år